Augusta baronesse Winterfeldt
1697-1740
Augusta Winterfeldt blev født i 1697 som datter af Gustav baron von Winterfeldt til herregården Wintersborg på Lolland.
Augusta blev i 1717 gift med Christen Scheel, kaldet Obersten, til Gammel Estrup. I 1718 blev hun mor til Jørgen Scheel, (Gammel Estrups næste ejer 1740-86).
Store dele af Gammel Estrups indretning stammer fra Augustas tid som frue på herregården.
Baronesse Augusta Winterfeldt blev født i 1697 på Wintersborg på Lolland. Wintersborg blev cen-trum for Danmarks første baroni, da Augusta Winterfeldts berømte farfader Helmut Otto von Winterfeldt oprettede baroniet Wintersborg i 1677.
Musikalitet og sans for smukke kjoler var et adelsmærke, som den lille Augusta var født til at bære.
Man kan levende forestille sig familiefester, hvor kusinerne kappedes om, hvem der kunne føre sig mest elegant i den smukkeste kjole.
Augusta Winterfeldt var yngste barn. Hun havde en tre år ældre storesøster, Juliane Margrethe Winterfeldt (1694-1741), der blev gift med Christopher baron von Eickstedt (1684-1728). Søsteren var som den ældste arving til baroniet.
Familien omfattede også en barnløs faster på herregården Jerstrup på Fyn og en farbroder, Frederik von Winterfeldt, og fire jævnaldrende kusiner på den holstenske herregård Wustrow.
Augusta Winterfeldt havde aldrig mødt sin far-fader. Hun kunne heller ikke huske sin far, der var død, da hun kun var to år gammel. Alligevel var det, som om hun kendte dem, for de kiggede ned på hende fra deres plads på væggen, sammen med alle de andre fornemme og vigtige slægtninge, som hun havde.
Der blev intet sparet på de to små baronessers opdragelse på Wintersborg. Kroppen skulle formes og forædles. Allerede som 8-årig fik Augusta sit første korset, der skulle skabe den eftertragtede timeglasfacon, mens ballettræning betød, at hun efterhånden lærte at dreje arme, hænder, ben og fødder i de eleganteste positurer.
Augustas farfader, baron Helmut Otto Winterfeldt var én af tidens dygtigste ryttere.
Han havde indledt sin karriere ved Christian IV's hof, og havde derefter i 1664 fået stillingen som overstaldmester hos Frederik III. Der blev Danmarks første enevældige konge.
Baronen havde stået for kongens stutteri på Frederiksborg, der var et af Europas største stutterier.
Helmut Winterfeldts største bedrift var avlen af den berømte danske frederiksborghest, der var i flere farver, hvoraf den snehvide var den fornemste.
Farfaderen havde endt sine dage i kongens tjeneste som amtmand på Odense Slot, hvorfra han regerede hele Fyn. Augusta Winterfeldts afstamning var derfor i orden, da hun i en ung alder mødte en af Danmarks rigeste arvinger, Christen Skeel til Gammel Estrup.
Augusta Winterfeldts ældste kusine, Juliane Christine Winterfeldt, var blevet frue på herregården Holckenhavn i 1714. Hun kom også senere til at arve Wintersborg, idet storesøsteren, Juliane Margrethe Winterfeldt, døde i 1741 uden arvinger. Wintersborg gik på denne måde videre i slægten - helt frem til 1801. Om de yngre kusiner vides, at en blev grevinde til Orebygård.
Den tilkomne Christen Skeel var hverken baron eller greve, men alligevel havde Augusta Winterfeldt gjort et godt parti.
Christen Skeel havde nemlig arvet så meget jord, at han kunne skabe to grevskaber og et baroni, når den tid kom. Men gårdene i Jylland måtte dog vente, for det hastede ikke med at falde til ro.
I februar 1717 skrev Augusta Winterfeldts sviger-moder, Benedicte Brockdorff, grevinde og stat-holderfrue i Altona, til sin søn, at hun gerne ville have bekræftet, at svigerdatterens yndlingsfarve var blå, før hun satte Madame Moreau i gang med at sy brudekjolen.
Det fremgår af adressen, at Augusta Winterfeldt og Christen Skeel på dette tidspunkt opholdte sig i Güstrow.
I brevet frarådede hun også Christen Skeel selv at tage sine godser i Jylland i besiddelse, eller overhovedet at besøge dem uden hende.
Benedicte Brockdorff understregede, at der hverken ville være mad eller drikke på det gamle herresæde: alt var lukket ned. Det ville derfor være langt bedre for Christen Skeel at vente til moderen selv kunne fremvise godset.
Herefter lovede hun at holde sig væk.
Augusta Winterfeldts svigermoder, Benedicte Brockdorff, har været noget af et forbillede at leve op til: Grevinde med krone og generalens hustru!
I løbet af 11 år fra 1700-1711 var grevinden gravid hele ti gange. Samtidig passede grevinden både grevskab og stamhuse egenhændigt.
Fra 1701-09 var generalen i tjeneste i den kejserlige armé i Sydtyskland, han blev såret i slaget ved Cassano i Italien, var på lystrejse med Frederik IV og ledede slaget i Skåne 1709.
Det var en berejst og selvstændig dame, som Augusta Winterfeldt fik til svigermoder, da brylluppet stod 1716.
For en barokfyrste var der ingen vej uden om: Han blev bedømt ikke kun på sin egen person, men på sin evne til at sprede velstand, pragt og skønhed omkring sig.
For herskabet på Gammel Estrup, hvis besiddelser bredte sig fra Kattegat til Viborg, har det været noget af en opgave. Og det har krævet store summer og loyale undersåtter.
Gammel Estrup med landsbyer, kirker, skove og skoler havde stået uden herskab i næsten 20 år, så brylluppet i 1717 har været en længe ventet begivenhed.
Det var herremanden og hans hustru, der bragte nyt fra hele verden, og som selv var hovedpersoner i fortællingen om, hvordan alt hang sammen mellem himmel og jord.
Derfor måtte herskabet, ved for eksempel et bryllup i den teaterglade barok, tage hovedrollen i deres eget personlige skuespil. Iført dragter og parykker både som gudinder og guder og i den nyeste franske mode.
Uafhængig af personlig lyst eller ulyst var det herskabets tunge pligt at omgive sig med alt det skønneste, mest prangende og farverige, som verden kunne frembringe. De måtte hidkalde de mest efterspurgte håndværkere, kunstnere, musikere og lærde. Det var herskabets opgave at løfte samfundet både materielt og åndeligt.
Særlig Augusta Winterfeldt fremstår som en kreativ personlighed, der bare ikke kunne få billeder nok. Historien siger, at det var hende, der skabte gallerigangen med sydtyske glansbilleder.
Hele det barokke verdensbillede præsenteres med en frodig sammenblanding af den nyeste mode og pikante scener fra de græske guders univers.
Augusta Winterfeldt og Christen Skeel levede op til herskabets ædle rolle som velgørere. I løbet af ti år nyindrettede de hele herregården i moderne barokstil med figurstuk og malede paneler. Det var maleren Christian Ulrik Milan, der stod for denne udfoldelse af mangfoldighed, tydelig inspireret af herskabets lyster.
I den nye riddersal, hvor stukloftet er befolket med heste og soldater omgivet af militærsymboler, blev de syv store vævede tæpper, som Christen Skeels fader og moder, Jørgen Skeel og Benedicte Brockdorff, havde bestilt 20 år før, hængt op.
På tæpperne ses slægtens mange herregårde, omgivet af voldgrave og placeret midt i et landskab med ryttere, bønder og kareter.
I fruens soveværelse og i Grevindens Kammer malede Milan et rigt liv af figurer. Det er herskabet i forskellige kostumer, deres abe og prospekter af det landskab, der omgav herregården. Indflettet i paneldekorationerne er et væld af mytologiske figurer, som årstider, menneskealdre og stjernetegn. De mest frugtbare guder har centrale pladser: Kærlighedsgudinden Venus, guden for handel og kommunikation, Merkur, og i loft- maleriet: gudinden for høst og ølbrygning, Ceres.
Christen Skeel og Augusta Winterfeldt, der som alle i 1720 elskede det kinesiske univers, fik også udført et rum dekoreret med kinesertapeter.
På tapetet foretager kineserne sig hyggelige ting i naturen.
Halvdelen af tapeterne hænger i Nationalmuseets 1700-tals-udstilling, mens den anden halvdel stadig kan ses i Gammel Estrups kineserstue på anden sal.
Midt i byggerodet kom Augusta Winterfeldt og Christen Skeels eneste søn og arving, Jørgen Scheel, til verden i 1718. Det er selvfølgelig blevet fejret. En søn var afgørende for, at slægten kunne føre navnet videre og udvide besiddelserne.
Alting lykkedes for det unge par med de mange forpligtigelser. Den lille Jørgen voksede og velstanden bredte sig. Christen Skeel oprettede grevskabet Scheel og den lille Jørgen blev greve i 1725.
Samtidig ændrede han også slægtsnavnet til det mere moderne og fortyskede Scheel.
Det blev slægtens herregård Sostrup ved Kattegat, der fik æren af at blive centrum i grevskabet, der foruden Sostrup omfattede Skærvad, Ørbæk, Skjern og Karmark.
For den nye grevefamilie var det dog Gammel Estrup, og ikke Sostrup, der var herresædet, og det var her, de utallige udsmykninger skulle fejre grevetitlen.
Samme år som grevskabet blev oprettet anlagde Augusta Winterfeldt og Christen Scheel en barok-park med lange alleer og et par symmetriske orangerier til dyrkning af citroner og andre eksotiske frugter.
Ved siden af avlsgården satte et nyt ridehus kronen på værket: greveparrets navnetræk kan stadig ses på den store bygning.
Christen Scheel skrev nøje ned i sit testamente, hvad Augusta Winterfeldt fik den fulde arveret til:
"Hvad Meubler, Guld, Sølf, Jueler, Tinn, kobber, Messing, Sengeklæder med omhæng og sengesteder, stole, borde, Kiister, Skriine, Porcellain, Tapezerie, ald slags Lintøj og andre effecter af alt hvis meubler kaldes kand, beholder min højælskelige Frue Grevinde alene, til ævindelig Arfv og Ejendom."
I året 1731, da sønnen Jørgen Scheel var 13 år gammel og ombygningen var færdig, lagde den 36-årige Christen greve Scheel sig på sit dødsleje. Her skrev han sit testamente, og her døde han næste dag, d. 26. februar.
Augusta Winterfeldt, der kun var 34 år, sad alene med alle herlighederne og en eneste søn. Testamentet indsatte Christen Scheels mest indflydelsesrige slægtninge fra adelsslægterne Rosenkrantz, Rantzau og Friis som formyndere for sønnens uddannelse.
Hans elskede Augusta grevinde Winterfeldt testamenteredes retten til al kærlig opdragelse af den eneste arving.
Den 13-årige søn Jørgen Scheel arvede alle besiddelser og al gæld i ejendom, mens grevinden arvede alle møbler, porcelæn, glas og smykker.
Augusta Winterfeldt fik også Gammel Estrup til enkesæde med 100 får og 20 køer til fortæring om året, samt indtægter fra de tre gårde, som Christen Scheel havde føjet til besiddelserne i sin levetid.
Sønnen fik en fremragende uddannelse, og bedriften passedes af indflydelsesrige slægtninge.
Augusta Winterfeldt levede ni år længere end sin mand, og hun nåede akkurat at opleve sin 22-årige søn Jørgen Scheel blive gift med den unge adelsdame Lucie von Thienen, før hun drog det sidste suk som 43-årig i 1740.
Augusta Winterfeldt blev bisat i Skeel-familiens gravkapel i Auning kirke, som Augusta Winterfeldts svigermoder, Benedicte Brockdorff, havde rejst til ære for sin afdøde mand, Jørgen Skeel.
