Christiane Mette Bille Brahe
1771-1844
Christiane Mette Bille Brahe var datter af Henrik Bille Brahe fra Egeskov Slot og Caroline Agnese Raben fra Ålholm.
Christiane Brahe blev gift med Jørgen greve Scheel i 1790. Hendes moder, Caroline Raben, var søster til Jørgen Scheels moder, Eleonore Agnes Raben.
Hun blev mor til den næste greve på Gammel Estrup, Christen Scheel, født 1792, og til endnu seks børn. Hendes liv var præget af hendes på alle måder letsindige ægtemand, som hun blev skilt fra i 1814.
Kilder til hendes liv findes blandt andet imellem de mange bevarede breve og dokumenter i Jørgen Scheels privatarkiv i Rigsarkivet.
Christiane Brahe blev på født på Hvedholm 15. sep-tember 1771 som datter af gehejmekonferensraad (minister) Henrik Bille (fra 1788 kaldet Bille Brahe) og dennes tredje hustru Caroline Agnese Raben. Faderen havde købt
Da forbindelsen med Jørgen Scheel blev indledt, var Christiane Brahe ikke mere end 15 år. Hendes unge alder var nu ikke noget særsyn. Jørgen Scheels ældste søster Lucie Charlotte Scheel blev for eksempel gift som knap 15-årig i 1780. Her var ægtefællen til gengæld over 20 år ældre, hvor aldersforskellen mellem Christiane Brahe og Jørgen Scheel kun var tre år.
Der var tætte familierelationer, da Christiane Brahes og Jørgen Scheels mødre Caroline Agnese Raben og Eleonora Agnes Raben var søstre.
Ægteskabet var arrangeret, så der var nok ikke tale om en forelskelse. Men der er ikke grund til at tvivle på, at Christiane Brahe har set op til Jørgen Scheel og knyttet store forventninger til deres forhold.
I en række breve fra årene 1787-1790 fremstår Christiane Brahe som en forventningsfuld ung pige, der - på tillært fransk - kærligt og hengivent fortæller om stort og småt til sin udkårne. Han tiltales til at begynde med som ”min kære fætter” ("mon chèr cousin"). En tiltaleform, der i løbet af 1788 ændres til ”mon chèr promis” ("min kære forlovede"), selvom forlovelsen først blev offentliggjort året efter.
Jørgen Scheel var på udlandsophold det meste af denne periode, først i Göttingen, senere i Paris. Først da han var hjemvendt herfra, fik parret mulighed for at være tættere på hinanden, og bryllups-forberedelserne kunne for alvor begynde.
I juni 1790 var det hele faldet på plads. Bryllupsfesten fandt sted på Egeskov, Christiane Brahes barndomshjem.
Med det kendskab vi har til Jørgen Scheels hang til overdådighed, er der ikke grund til at tro andet, end at det har været et ”bilager” (bryllupsfest), der kunne have været en konge værdigt.
Uden tvivl har den midtfynske renæssanceborg udgjort en perfekt ramme om festlighederne.
De følgende seks år levede Christiane Brahe sammen med Jørgen Scheel, og det tætte sammenhold omfatte også deres familier.
At ægtefællerne levede tæt sammen ses blandt andet af, at kun få breve blev udvekslet mellem dem i disse år, så de har ikke været længe væk fra hinanden.
De få breve, som Christiane Brahe skrev til sin mand i ægteskabets første år, er ligeså hengivne i tonen som forlovelsestidens breve, så ægteskabets første år ser ud til at have været lykkelige.
Jørgen Scheels breve til Christiane Brahe er desværre ikke bevaret, men de har sikkert været lige så hengivne.
Børn kom der også til i de år hvor parret levede tæt sammen; sønnen Christen Scheel blev født i 1792 og datteren Eleonore Caroline Scheel året efter.
Selvom ægteskabet tilsyneladende var harmonisk, var familielivet dog ikke uden sorger i disse år. Jørgen Scheels søster, Christiane Scheel, døde efter et hårdt sygdomsforløb i august 1794, kun 22 år gammel. Kort efter fødte Christiane Brahe parrets tredje barn, en søn, der kun nåede at leve tre måneder.
I 1794 fik begge ægtefæller deres portrætter malet af Jens Juel. Hver især afslører de sig som på en gang moderigtige og selvbevidste. Uden tvivl har Christiane Brahe befundet sig godt ved den luksustilværelse, som Jørgen Scheel gav hende del i.
En regulær tilværelse som godsejerfrue/ grevinde på landet har Christiane Brahe efter alt at dømme ikke haft, for en stor del af tiden boede hun sammen med Jørgen Scheel i København, afbrudt af kortere perioder på Sostrup.
Sommeren gik med visitter og selskabelighed på de nærliggende jyske godser - både på Katholm, Høgholm og på Aakjær kom de. Og i august drog de på bryllupsrejse til Holsten, over Hamborg for at ende i København, hvor Jørgen Scheel havde indrettet en herskabelig lejlighed i Det gule Palæ ved Amalienborg.
Egentlig er der ikke noget der tyder på, at hun egnede sig til det praktiske liv som leder af et stort gods - og det gjorde Jørgen Scheel bestemt heller ikke.
Her ser man en tydelig forskel i forhold til generationen før, altså parrets forældre, der var stærkt engagerede i driften af deres godser. Så selvom ægteskabet i udgangspunktet har været arrangeret, kan man roligt sige, at hverken samlivet eller godsejertilværelsen udfoldede sig efter forud lagte planer.
Både Jørgen Scheel og Christiane Brahe elskede tilværelsen som velhavende og forstod virkelig at nyde livet.
På Sostrup var Jørgen Scheel i gang med at nyindrettet alting fra herregård og park til avlsgård og stalde. I København var han samtidig med i selskabslivet og ved at gøre karriere.
I 1795 drog Christiane Brahe og Jørgen Scheel ud på en rejse til det tyske kurbad Carlsberg. Rejsens direkte anledning var, at Jørgen Scheel led af gigtsmerter. Børnene, den treårige Christen og den toårige Eleonora Caroline, blev hjemme hos familien i Danmark.
Undervejs gik noget galt. Jørgen Scheel rejste videre til Rom og derfra til Napoli, mens Christiane Brahe sad alene tilbage i Wien og ventede på ham. Meningen var tilsyneladende, at de sammen skulle rejse sydpå, når han kom tilbage.
Men Christiane Brahe opdagede så, at hun var gravid igen, og derfor kunne hun umuligt rejse videre, men måtte tilbage til Danmark. Naturligt nok forventede hun, at hendes mand ville rejse tilbage til Danmark med hende.
Men hun kom til at vente længe og forgæves på Jørgen Scheel. Flere breve blev udvekslet mellem dem. Christiane Brahe opretholdt den hengivne tone, men tvivlen på mandens gode hensigter begyndte naturligt nok at melde sig.
Til sidst opgav hun at vente, og hun blev hentet tilbage til Danmark af en kammertjener.
Hjemme igen blev hun i første omgang indlogeret på Ulstrup. Her fødte hun efter nogle måneder en søn, der fik navnet Henrik Jørgen Scheel.
Et stykke tid fortsatte brevvekslingen med ægtemanden, der stadig var i Italien. Hver gang var brevene sendt fra Ulstrup, hvor Christiane Brahe altså forblev med børnene igennem resten af 1796.
Efter 1796 ophørte forbindelsen mellem Christiane Brahe og hendes mand tilsyneladende. Det samme gjorde efterretningerne om hendes væren og gøren.
Christiane Brahe måtte vente i seks år, indtil Jørgen Scheel endelig i 1801 kom tilbage til hende og børnene.
Børnene kunne vel næppe huske deres far, og Christiane Brahe følte sig svigtet og forladt.
I den tid, hvor Jørgen Scheel havde rejst rundt og nydt livet var de eneste spor i Danmark den strøm af kreditorer, som bankede på Christiane Brahes dør, og som Jørgen Scheel skyldte penge.
Jørgen Scheel var efterhånden dybt forgældet, og godserne blev sat under administration. Det var mere, end hun kunne bære.
Christiane Brahe flyttede til København, og hun nægtede at se sin mand, da han endelig kom tilbage. Først året efter blev parret forsonet. De fik endnu tre sønner i de følgende år, men forholdet imellem dem havde lidt et alvorligt knæk.
I 1814 kom det så til et endeligt brud mellem ægtefællerne, og den 43-årige Christiane Brahe forlod sin mand og tog den 21-årige datter Eleonore Caroline Scheel og sin yngste søn Siegfried Victor Scheel, der var otte år gammel.
En skilsmisse var dengang ganske usædvanlig, men Christiane Brahe havde tilsyneladende fået nok af sin på alle måder uansvarlige mand, der gik fallit året efter. Der gik dog flere år, før skilsmissen blev lovformelig.
Efter bruddet i 1814 tørrer kilderne til Christiane Brahes liv ud. Vi ved næsten ingenting om hendes liv i de næste 30 år.
Vi ved desværre ikke meget om Christiane Brahes sidste tid, men den 6. maj 1844 døde hun i København 72 år gammel.
I 1825 var hendes mand død i hans eksil på herregården Hellerup på Sydfyn, som tilhørte hans søster, Lucie Charlotte Scheel (gift Sehestedt Juul). Her blev han også oprindeligt begravet, men senere flyttede man hans kiste til Scheel'ernes familiegravkapel i Auning kirke.
Christiane Mette Bille Brahe blev også begravet ved Scheel-slægtens gravkapel, selvom hun ikke længere var en del af den.
