Eleonore Agnes Raben
1743-1808
Eleonore Agnes Raben var datter af Christen Raben og Birthe Plessen. Moderen var søster til Charlotte Louise Scheel von Plessen, som senere blev Eleonora Rabens svigermoder.
I 1765 blev hun gift med Christen greve Scheel, kaldet gesandten, og ham fulgte hun på hans rejse til Rusland.
Eleonore Raben blev mor til seks børn, heriblandt den næste ejer af Gammel Estrup, Jørgen Scheel.
Allerede som 28-årig blev hun enke efter Christen Scheels pludselige død. Hun rejste den lange vej tilbage til Midtjylland og levede resten af sine dage alene på Ulstrup.
Søndag 24. marts 1743 kom Eleonore Agnes Raben til verden i København som 11. barn i en børnefolk, der de næste to år yderligere skulle vokse med to brødre.
Eleonore Raben blev født ind i en af tidens mest betydningsfulde slægter. Faderen - Frederik Raben - havde tidligere være hofmester hos kronprinsesse Sophie Magdalene, inden han i 1737 blev udnævnt til stiftamtmand over Lolland og Falster. Familien ejede desuden Ålholm på Lolland, som var deres faste bolig, når de var på disse kanter.
Dannebrogsordenen havde han fået tildelt i 1728 og fire år senere kunne han desuden smykke sig med dronning Sophie Magdalenes de l’union parfaite orden, som kongehuset uddelte til særligt betroede.
Moderen Berte von Plessen var datter af geheime-råd Christian Ludvig von Plessen - Christian VI's fortrolige i kampen mod dronning Anna Sophie Reventlow.
Det var på alle måder en betydningsfuld familie hun fødtes ind i, hvilket også kan ses af fødsels-stedet - familiens palæ i Stormgade i København. Faderens hverv og familiens socialliv krævede tilstedeværelse i hovedstaden og ved hoffet.
Miljøet i og omkring hoffet satte på mange måder rammerne for Eleonore Rabens barndoms- og ungdomsår.
Flere af hendes brødre og svogre fik op gennem 1750’erne embeder ved hoffet eller i centraladministrationen, mens hendes ældre søstre blev hofdamer for dronningen og kongehusets yngre prinsesser.
Eleonore Raben fulgte efter sine søskende og deltog i de mange baller og fester, som blev afholdt på Christiansborg Slot eller rundt hos ministrene og de udenlandske diplomater.
Baller, dinerer, koncerter og souperer var daglig kost, hvis den ikke stod på teaterforestillinger i Komediehus.
Som datter af en af tidens toneangivende familier blev der sat krav til at kunne begå sig korrekt i både konversation og dans.
Hvad angår sidstnævnte var Eleonore Raben velforberedt - i vinteren 1763-64 modtog hun sammen med sine søskende og ligesindede undervisning i familiens palæ hver onsdag og lørdag kl. 12-13 i tidens moderne danse af hof-dansemesteren Pierre Laurent.
Det var i det selskabelige miljø ved hoffet at Eleonore Rabens mødte sin tilkommende Christen Scheel - formentlig efter hans hjemkomst fra sin Le Grand Tour omkring 1763.
Tanken om ægteskab mellem de to unge mennesker kom formentlig ikke ud af det blå. Det var en velovervejet beslutning taget ikke kun af de to involverede - men af begge deres familier.
Ægteskabet spillede en stor rolle i slægternes videre færd og der var store materielle værdier på spil, når enearvingen til Scheel-familiens formue skulle finde sin livsledsager.
I dagene op til forlovelsen i 1764 kan vi følge de indlevende forberedelser. Den 26. august dinerede den kommende svoger Otto Ludvig von Raben hos Christen Scheel - som på dette tidspunkt opholdt sig på Frederiksberg.
Den 3. september præsenterede selv samme Otto Ludvig von Raben den unge Christen Scheel for prinsesse Vilhelmine Caroline, der få dage før var blevet gift med arveprins Vilhelm af Hessen.
Og dagen efter, den 4. september, blev Christen Scheel endelig forlovet med Eleonore Raben på dronning Juliane Maries fødselsdag - en ære som kun overgik de færreste.
Året efter forlovelsen og nærmere bestemt den 18. februar 1765 stod brylluppet i Christiansborg Slotskirke og de unge kunne nu begive sig ud i det københavnske selskabsliv.
At både Eleonore Raben og Christen Scheel var velanset og i kridthus hos kongefamilien ses blandt andet i tildelingen af l’union parfaite-ordenen til dem begge.
Eleonore Raben modtog sin orden den 19. februar 1766, mens Christen Scheel måtte vente til Christian VII's fødselsdag den 29. januar året efter, før han kunne smykke sig med ordenstegnet.
Ægteskabet betød nok store ændringer i Eleonore Rabens liv og status, men stadig var rammerne om hendes tilværelse hoffet og København. Det var også i hovedstaden, hun allerede samme år som brylluppet fandt sted, fødte parrets første barn den 29. december - Lucia Charlotte Scheel.
Hun blev døbt to dage senere i Christiansborg Slotskirke, hvor også datteren Berthe Scheel blev døbt tre dage efter, at hun kom til verden i september 1767.
Året efter lagde Eleonore Agnes sig atter i barselssengen - denne gang i Skt. Petersborg hvortil familien var rejst efter Christen Scheels udnævnelse til dansk gesandt ved det russiske hof.
I skt. Petersborg fødte hun tvillingerne Frederik og Jørgen Scheel, sønnerne der skulle føre slægtsnavnet videre. Frederik Scheel døde dog allerede måneden efter og igen havde familien kun en søn.
Som gesandtfrue havde Eleonore Raben under opholdet i det nybyggede Skt. Petersborg sammen med sin mand sin daglige gang ved det russiske hof.
Her tog hun del i de mange selskabeligheder, som kejserinde Katarina den Store iværksatte for at markere landets rigdom og magt overfor blandt andet de udenlandske gesandtskaber.
Familien boede standsmæssigt i et lejet palæ, hvor der formentlig også har fundet dinerer, koncerter og lignende arrangementer sted.
Det handlede om at pleje forbindelserne og indynde sig, og til det formål var en charmerende og smuk værtinde et brugbart værktøj.
Udenrigsminister Andreas Peter greve von Bernstorff fortæller i et brev af 25. januar 1772 om hændelserne ved Eleonore Rabens afrejse fra Skt. Petersborg ved juletid 1771.
Her beretter han om, hvordan ”…grevinden af Scheel af kejserinden af Rusland fik foræret et sæt pandeloque øreringe med diamanter. Da hun samtidig havde forsøgt at afhænde sit bord-service, blev det købt af kejserinden og returneret med et ønske om at grevinden ville modtage denne gestus”.
Som passioneret samler af porcelæn stak det formentlig dybt i kejserindens hjerte at vide, at enken måtte skille sig af med sit dyre stel.
Kombineret med sladderhistorierne om Christen Scheel og kejserindens intime forhold ligger det lige for at tænke, at kejserindens smukke gestus var en form for aflad overfor den sagesløse enke.
Men man skal huske på, at det var god kutyme i tiden at give gaver ved afrejse, især når der var tale om en skattet person.
Diamantøreringene kan sammen med porcelænet således lige så godt ses som udtryk for en tilkendegivelse af det gode samarbejde med den afdøde Christen Scheel i de diplomatiske forhandlinger.
Efter hjemkomsten til Danmark i begyndelsen af 1772 bosatte Eleonore Raben sig på Ulstrup, som af svigerfaderen, Jørgen Scheel, var blevet nyindrettet i 1765-67 med hjælp fra en af tidens toneangivende arkitekter G. Rosenberg.
I det lyse og lette rokokointeriører indrettede hun sig med sit hjembragte bohave, der iblandt sofaer, chaiselonger og skærmbrætter af russisk oprindelse samt flere gipsrelieffer, kobberstik og portrætter af kejserinden.
Desuden hang der portrætter af flere af de russiske rådgivere, samt ikke mindst et billede af hendes mands mulige morder greve Orlov.
21. juni 1808 døde Eleonore Agnes Raben 65 år gammel i sit hjem, herregården Ulstrup. Hun blev efterfølgende begravet ved siden af sin mand, Christen Scheel og sønnen Frederik Scheel i familiens gravkapel i Auning kirke.
Både mand og søn var døde under opholdet i Rusland, og Eleonore Raben havde selv fragtet deres kister den lange vej fra Skt. Petersborg til Djursland.
På mindestøtten over Eleonore Raben på Ulstrup lyder inskriptionen "Til evig Anmindelse af den eyegode Frue Eleonora Grevinde af Scheel fød Raben, som dette Sted har selv ladet indrette og forskiønne". Opsat i 1797 af Eleonore Rabens ven Heinrich Adam Brockenhuus.
På Ulstrup, hvor hun levede sit 37 år lange liv som enke, har hun sat flere spor. Parken og linde-alléen står stadig, som da hun boede på stedet og gik sommerture i parken.
Den ene staldbygning på Ulstrup må hun desuden have bygget eller renoveret, for den bærer inskriptionen "E RABEN 1797".
Efter Eleonore Rabens død pantsatte sønnen, Jørgen Scheel, herregården, men datteren Juliane Marie Scheel fik lov til at bo der til sin død i 1835.
