Jytte Brock
1595- 1640
Jytte Brock var datter af det tidligere ejerpar på Gammel Estrup, Eske Brock og Christence Viffert.
Ved faderens død blev det Jytte Brock og hendes mand, Jørgen Skeel, der arvede herregården, da der ikke var nogle mandlige arvinger af Brock-slægten.
Sammen fik parret fire børn, hvor af den eneste, der overlevede dem, var Christen Skeel (med tilnavnet ”den rige”), og han arvede derfor begge forældre og forøgede slægtens store rigdomme.
Jytte Brock var ældste overlevende datter af rigsråd Eske Brock og tidligere kongelig kammer-jomfru Christence Viffert. Hun boede gennem sin opvækst med sin familie på Dronningborg Slot i Randers, hvor faderen var lensmand. Familien fik i alt otte børn, men mistede de tre som små.
Vi kender desværre kun lidt til Jytte Brocks ungdomsår, men da hendes fader var en flittig dagbogsskriver, har vi nogle optegnelser, hvor vi kan se Jytte Brock rejse til forskellige begivenheder, enten alene eller med familien. Her kan man se glimt af hverdagslivet, som for eksempel da hun med hele familien tog i kirke nytårsdag 1608.
Man kan også følge Jytte Brock på familieudflugter og visitter til nærliggende herregårde. For eksempel tog hun ofte sammen med sin moder og søsteren Margrethe til den nærliggende herregård Katholm, som på det tidspunkt ejedes af enken Christence Bryske.
Jytte Brock er også på familieture til blandt andet Viborg og Helnes præstegård, og endelig tog Christence Viffert børnene med til Vallen i Skåne i juli 1611, da Eske Brock havde ligget syg der i en måneds tid.
Under Kalmarkrigen 1611-13 mønstrede Eske Brock soldater og fordelte bytte. Da han i 1612 blev syg ved fronten i Falkenberg skrev han efter sin hustru og døtre. På det tidspunkt var Jytte Brock 17 år gammel, og med sin moder og storesøster rejste hun med skib til Sverige for at se sin fader. Det var almindeligt at adelens kvinder plejede deres syge eller sårede mænd ved fronten.
Måske har Jytte Brock mødt sin senere forlovede Jørgen Skeel her i Falkenberg...
Vi ved desværre ikke noget om Jytte Brocks uddannelse eller opdragelse andetsteds end hjemme.
I faderens dagbog er noteret betalinger af alle salgs, og her optræder en betaling fra Jytte Brocks broder, Lave Brock, til en skolemester for undervisning. Der står ikke noget om, hvem skolemesteren har undervist ud over Lave Brock, men med fire jævnaldrene søstre hjemme er det kun naturligt, at skolemesteren også underviste dem i for eksempel sprog og historie, som alle adelige skulle kunne.
Den 23. april 1613 modtog Eske Brock en fornem gæst på Dronningborg, Jørgen Skeel, der var lensmand på Kalø. Han var kommet for at anmode Eske Brock om datteren Jytte Brocks hånd, og Eske Brock imødekom glad dette ønske. Den næste dag mødte Jørgen Skeel igen op for at tale med sin tilkomne og hendes moder. Et godt ægteskab var på plads, for Jørgen Skeel var en formuende herre med store besiddelser, deriblandt Ulstrup, som han arvede efter sine forældre, og Sostrup og Skærvad, som han selv havde erhvervet.
Skeel-slægten var en gammel jysk adelsslægt, hvis historie kunne spores tilbage til 1300-tallet. Mange stolte adelsmænd havde været del af denne slægt og siddet som store jorddrotter og fungeret som kongernes betroede mænd.
Brylluppet mellem Jytte Brock og Jørgen Skeel stod i Viborg den 1. maj 1614. Ægteskabet var en fremragende løsning for begge parter, da de hver især førte betydelige rigdomme sammen.
Jørgen Skeel var lensmand på Kalø; et kongeligt len han havde opnået i 1607. Her var hans første hustru Kirsten Lunge død i barselsseng, hvor efter svigermoderen havde taget den lille datter i pleje. En kold forårsdag måtte hun dog overlade den lille til Jørgen Skeel, da hun var blevet kaldt til hoffet. De mange rejser og strabadser blev til sidst den lille piges død.
Efter hustruens død havde Jørgen Skeel været enkemand i fem år, mens han var aktiv i Kalmar-krigen. Det har været en barsk tid for ham med hans kones og to børns død og endelig krig i flere år.
Jørgen Skeel var derfor også en moden mand ved ægteskabets indgåelse og hele 17 år ældre end den kun 20-årige Jytte Brock. Tragisk nok gik det hverken værre eller bedre end, at Jytte Brock og Jørgen Skeels to første børn også døde som små, men heldigvis fik de yderligere to børn, og ægteskabet kom til at vare til Jørgen Skeels død 17 år senere i 1631.
Ved at se nærmere på optegnelserne i Eske Brocks dagbøger, fremgår det ofte, hvor Jytte Brock opholdte sig. Familien brugte Sostrup på nordkysten af Djursland som deres hjem, men de gæstede ofte Kalø på sydkysten af Djursland.
Efter brylluppet i maj 1614 blev Jytte Brock hurtigt gravid, og i februar 1615 fødte hun på Sostrup en lille dreng. I december året efter opholdt familien sig på Jørgen Skeels lensslot, Kalø, for her kom det næste barn til verden. Det første barn døde på Riberhus under et besøg hos Jørgen Skeels broder, der var lensmand dér, og da parret tog tilbage til Sostrup for at komme sig over tabet, døde også det andet barn.
Parret overtog Gammel Estrup ved Eske Brocks død i 1625, og på dette tidspunkt har de store ombygninger været fuldførte, og Gammel Estrup var derfor ikke længere en middelalderlig borg, men en flot og moderne renæssanceherregård. Dette fik dog ikke parret til at flytte: Sostrup blev ved med at være deres hjem.
I 1634 blev Jytte foreviget på et maleri. I bedste renæssancestil har hun en fin kyse, der tildækker hendes hår, en stor pibekrave som moden foreskrev og endelig masser af tunge guldkæder. Jytte Brock har bestemt været en formuende kvinde!
I 1627 blev Jørgen Skeel udnævnt til rigsmarsk, hvad man med en nutidig oversættelse kan kalde krigsminister eller forsvarsminister. Jørgen Skeel opholdt sig derfor meget ved Christian IV’s hof sammen med broderen Albert Skeel fra Fussingø, mens Jytte Brock blev boende på Sostrup, hvor hun varetog og administrerede den store godsøkonomi. Jørgen Skeel havde som rigsmarsk nok at se til med landets ledelse, og derfor trådte Jytte Brock ofte i karakter, hvad angår familiens private forhold.
Ved Jørgen Skeels død var det således et velordnet godskompleks og en tryg økonomi, Jytte Brock skulle overtage. Hun varetog derfor nemt godsdriften og stod også for salg, køb og mageskifte (bytte) af jord.
Jytte Brocks fader, Eske Brock, døde, da hun var 30 år gammel. Hans ligprædiken fortæller, at Jytte Brocks søster, Lisbeth Brock, passede ham til det sidste, og da enden var nær, sendte hun bud efter sine søstre og deres ægtemænd.
Omgivet af familie og gode folk åndede Eske Brock ud, 65 år gammel. Han havde ikke skrevet et testamente inden sin død, så de tre overlevende døtre skulle nu (med ægtefæller) fordele arven efter ham, man kendte som "den rigeste mand foruden kongen".
Der var rigtig meget, der skulle fordeles mellem de tre arvinger. I alt arvede Jytte, Birgitte og Lis-beth Brock hele 7.634½ tønder hartkorn; et enormt godskompleks.
Mange storslåede historier går om Eske Brock, og en af dem er, at når han red fra Skagen ned gennem Jylland, over Fyn og Sjælland og videre til Skåne og Halland for at ende i Oslo, så kunne han hver nat overnatte på sine egne besiddelser.
Umiddelbart efter begravelsen har de tre arvinger fordelt de mange rigdomme. Vi ved ikke, hvordan personlige ejendele og værdigenstande blev fordelt, men fordelingen af alle hovedgårde samt jord og bøndergodser kender vi.
Jytte Brocks arvepart var ikke nær så stor som de to andre søstres, men til gengæld fik hun det smukke Gammel Estrup, som de vurderede til at være flottere på ejendom, herlighed og bygning. Dertil kom en enorm mængde bøndergods samt hovedgården Vallen i Halland.
Der var rigtig meget, der skulle fordeles mellem de tre arvinger. I alt arvede Jytte, Birgitte og Lis-beth Brock hele 7.634½ tønder hartkorn; et enormt godskompleks.
Mange storslåede historier går om Eske Brock, og en af dem er, at når han red fra Skagen ned gennem Jylland, over Fyn og Sjælland og videre til Skåne og Halland for at ende i Oslo, så kunne han hver nat overnatte på sine egne besiddelser.
Parrets to første børn blev født med halvandet års mellemrum, men døde begge som små inden for én måned. Heldigvis fik det tredje barn, Axel Skeel, der blev født på Sostrup i 1619, lov at leve længere end sine to større søskende. Som 13-årig sendtes Axel Skeel til København for at blive undervist, og efter to år der fortsatte han skole-gangen på Sorø Skole, det senere Sorø Akademi. I 1637 døde Axel Skeel imidlertid kun 17 år gammel i Sorø. Han blev bisat i Køge Kirke, men hentedes hjem og begravedes i Aarhus Domkirke.
Til alt held havde parret i 1623 fået endnu en søn, Christen Skeel, som de nu satte al deres lid til. Han startede sin skolegang hos professor ved Odense Gymnasium, Svend Nielsen, men efter broderens tidlige død fik Jytte Brock hentet ham hjem til Sostrup for selv at undervise ham.
Jørgen Skeel var død som 53-årig i 1631, og da Jytte Brock døde som 45-årig i 1640, havde sønnen derfor arvet begge sine forældre inden han skulle på sin store dannelsesrejse 1641-50.
Det var almindeligt at adelssønner forærede deres mødre en bønnebog. De meget religiøse og trofaste kvinder kunne bede for sønnernes liv og helbred og sikre deres færden i den farlige verden uden for hjemmets trygge vægge.
Da begge forældre var døde, blev det Christen Skeels fætter, Christen Albertsen Skeel fra Fussingø, der kom til at holde tilsyn med godserne, mens Christen Skeel tog på dannelsesrejse.
Først efter ni års rejse i Holland, Frankrig og Italien vendte Christen Skeel hjem og kunne her fortsætte med karriere og godsdrift.
Faktisk gik det så godt for ham, at han fik tilnavnet ”den rige” på grund af den store gods-rigdom, men hvad der også kan have spillet ind var måske hans lidenskab for alkymi, og dermed hans store interesse i at finde opskriften på at fremstille guld.
Christen Skeel blev efter hjemkomsten fra dannelsesrejsen gift med Birgitte Rosenkrantz, der var datter af den hovedrige storgodsejer Palle Rosenkrantz og beslægtet med Rosenkrantz’erne på den nærliggende herregård, Rosenholm.
Jytte Brock var en from og religiøs kvinde. Der er ikke mange kilder til hendes liv, men de, vi har, knytter sig meget til kirken. Stolestaderne i Gam-mel Estrups kapel er dekoreret med hendes initi-aler og våbener: Brock og Viffert. I hendes levetid er stolestaderne blevet til, men vi ved ikke, hvor de har stået. Det er nemlig sandsynligvis først hendes søn, der indrettede kapellet på Gammel Estrup, og her brugte han inventar fra andre kirker i patronatet.
Jytte Brock har nok mest besøgt de nærliggende sognekirker i Auning og Fausing for at lytte til præstens og Guds ord. Til begge kirker donerede hun prædikestole, og hun nåede lige akkurat i sit dødsår at donere nye kirkeklokker. Her afsløres hun som giver via en inskription på klokkerne.
På Auning kirkes klokke: "Anno 1640 lod ærlig og velbyrdig frue Jytte Brock til Estrup til Guds ære hendes salig husbond sig selv og hendes kære søn til en evig hukommelse mig omstøbe og forbedre og derfor betalte arbejdsløn".
Inden sin død nåede Jytte Brock også at forære Aarhus Domkirke en messehagel (overkjole til præsten) med Brock'ernes og Skeel'ernes våbener.
Det er sandsynligvis også hende, der har bekostet det fine epitafium (mindetavle), der er opsat over ægtemanden Jørgen Skeel i domkirken. Epitafiet fik hæderspladsen lige til venstre for alteret, og der hænger det endnu. Her ses statuer af både Jytte Brock og Jørgen Skeel og af Jørgen Skeels første hustru, Kristen Lunge, knælende på hver side af mindepladen.
Til at udføre det fine arbejde med plade og gitter havde Jytte Brock hyret Christian IV’s kongelige hofsmed, Caspar Fincke, der var hidkaldt fra Tyskland.
I kirken lå i forvejen parrets søn, Axel Skeel, og her blev også Jytte Brock begravet, da hun døde efter ni år i enkestand.
I 1640, blot 45 år gammel, døde Jytte Brock. Hun havde da været enke i ni år, og måttet begrave hele tre af sine børn.
Jytte Brock blev bisat i Aarhus Domkirke ved siden af sin mand, Jørgen Skeel, og parrets første søn, Axel Skeel. Vi har ikke en ligprædiken over hende, men parrets eneste overlevende søn, Christen Skeel, udfærdigede et smukt digt, som blev oplæst til begravelsen.
Digtet har en græsk titel, der kan oversættes til begravelsestårer. Den hengivne søn sørger over sin afdøde, meget ædle og fromme moder.
Den unge Christen Skeel har skullet afprøve sine poetiske evner, og resultatet er blevet ganske flot.
Det er lykkedes sønnen at komponere digtet sådan, at hvert enkelt bogstav i sætningen: "Iuditta Broch pie defuncta vivit" kan bruges som det første bogstav i hver verslinje. Sætningen betyder i øvrigt noget i retning af: "Den i fromhed afdøde Jytte Brock lever".
